HR-Netværksgrupper

Til HR – af HR

Bliv en del af et HR netværk, der giver mening. I HumanConsult netværksgrupper kan du sparre, dele udfordringer og erfaringer med andre HR-professionelle. Grupperne faciliteres af en erfaren HR-konsulent, og netværksgrupperne er et attraktivt fagligt og fortroligt åndehul i din travle hverdag.

Om netværksgrupperne

HumanConsults HR-netværksgrupper er lukkede fora, hvor du opbygger fortrolige relationer og får mulighed for at drøfte relevante arbejdsmæssige problemstillinger og best practice uden for din virksomheds rammer. I grupperne har du mulighed for at være i dialog med hinanden imellem møderne. Således har du altid har en række kompetente og erfarne HR-kollegaer i ryggen til at løse eller forbedre dine daglige HR-udfordringer.

HumanConsults netværksgrupper er drevet og faciliteret af en HR-konsulent fra Hartmanns.

HumanConsults mål for netværksgrupperne er at skabe maksimal grad af HR-kompetence i faciliteringen, solid styring af grupperne og en høj standard på  indlægsholdere. Vi kalder det “Til HR – af HR. Vi ønsker at skabe et fagligt åndehul for dig som HR-professionel.

Fagligt for at sikre dig og din gruppe inspiration, viden og løsninger.

Et åndehul for at skabe et behageligt og fortroligt rum til diskussion af udfordringer med ligesindede uden for virksomhedens rammer.

Hartmanns HR facilitatorer sikrer, at planlægning, koordinering og afholdelse af netværksmøderne forløber professionelt, og er af høj kvalitet. Din facilitator er erfaren inden for HR-feltet, har et bredt netværk og et højt kompetenceniveau, der matcher dit eget.

Du bestemmer indholdet

Netværksgrupperne vælger selv, hvilke HR-temaer der skal sættes fokus på og hvilke udfordringer, der ønskes sparring på. Temaerne realiseres af en foredragsholder med solid viden om emnet, som identificeres og briefes af HumanConsult.

Praktiske informationer om HR-netværksmøderne

  •  Grupperne mødes fem gange årligt (umiddelbart efter foredragene)
  • Der arbejdes med eksterne indlæg, konkrete cases og indbyrdes erfaringsudveksling
  • Du vil altid kende emner og datoer for de fem kommende møder
  • Planlægning, organisering og mødeledelse foretages af Hartmanns
  • Fast facilitator og kontaktperson
  • Adgang til dialog og sparring mellem møderne

 Om HumanConsults netværksgrupper

 

”Jeg har stort udbytte af min HR netværksgruppe. Det er en faglig kompetent og stærk gruppe, som jeg kan lære meget af. Samtidig får jeg et fortroligt forum, hvor jeg har mulighed for at sparre og erfaringsudveksle med gruppens medlemmer om HR-opgaver og HR–udfordringer. Det er lærerigt og befordrende at lære af andre HR professionelles erfaringer. Jeg bliver inspireret og opdateret på den seneste viden om HR trends.”

Anna Maria Skourup, HR Manager, Rosendahl Design Group A/S

 Vil du høre mere om fordelene ved HumanConsults netværkgrupper?
Send os en e-mail på mail@humanconsult.dk