Sitemap
Du er her: Forside >> Arrangementer >> Faciliteter >> LGPhusene
Printervenlig version

LGP Husene 
LGP husene er 3 sommerhuse beliggende i et roligt sommerhusområde med udsigt over Flensborg Fjord ved Egernsund i Sønderjylland.

LGP står for:

Livskvalitet:
Hvordan får du mere gejst og mindre stress i din hverdag?

Genopbygning:
Hvordan lærer du at passe bedre på dig selv, – får styr på de signaler kroppen giver?

Personlig velvære:
Hvordan får du skabt en hverdag, hvor der er tid til forkælelse, og det du har lyst til?


Husene er rene oaser for folk med stress og andre der trænger til en pause i hverdagen. Uanset om årsagen er ens arbejdssituation, parforholdet, lavt selvværd eller for mange kriser på for kort tid, er der hjælp at hente.

Alle kan miste overblikket og have brug for hjælp i perioder af sit liv. Sygemelding og medicin er ikke vejen frem, hverken for virksomheden, familien eller den der har stress. Der er altid flere grunde til at man går ned med flaget og derfor er det vigtigt, at vi ser på hele hverdagen, både arbejdsmæssigt og privat. Hvordan er det nu og hvilke ønsker er der for fremtiden?

Vi skaber overblik, motiverer til handling og hjælper med processen til at komme videre.

Coachingen tager udgangspunkt i de problemer der er,
skaber overblik og samtalen udmunder i en konkret
handlingsplan. Hvad skal der til af ændringer for at du kan få det bedre?

Helkropsmassage, afspændingsøvelser samt lære om kroppens signaler, giver både ro og energi samt forståelse af kroppens reaktioner i belastede situationer. En ting er jo, at vi er gode til brandslukning, men du skal jo også gerne have redskaber med hjem til hvis du kommer i en lignende situation, hvordan tackler du så det bedre næste gang, så du ikke ryger så langt ned.




Spørg dig selv - og svar ærligt:
Hvordan har du det for tiden - på en skala fra 0-10?

10 = Jeg har det fantastisk
0  = Jeg siger op eller bliver skilt i morgen


0-5:
Du har det dårligt! Svært ved at sove, koncentrere dig, være nærværende. Du er irritabel, negativ, har let til tårer, skælder for meget ud, har spændinger i kroppen og har svært ved  at se hvordan du kommer ud af situationen. Hverdagen er uoverskuelig. Du har mistet overblikket.

Til dig vil jeg tilbyde omsorgshuset!


Omsorgshuset er i lyse afdæmpede, behagelige farver. Her er en ro og harmoni du ellers sjældent møder. Der er virkelig tid til tanker, tid til at ”være”. Havudsigten er helt speciel. Massagestolen er et kapitel for sig selv… den vugger dig blidt, mens du får zoneterapi som får blodforsyningen i gang og tilfører ny energi til alle kroppens celler.

Omsorgshuset er det perfekte sted til at finde klarhed over hvilke ændringer der skal til  for at få det bedre her og nu. Vi starter en proces, og efter opholdet er du ikke i tvivl om hvordan du kommer videre, og hvad du selv kan gøre og hvad andre kan gøre.


5-8:
Til dig der har givet dig selv en karakter mellem 5 og 8 på skalaen fra 0-10:
Du har det godt, men vil gerne have det bedre. Der er ting/personer/aktiviteter der irriterer dig, gør dig ked af det og hindrer dig i den hverdag du ønsker og drømmer om. Du har selv gjort dig nogle tanker, har selv prøvet at ændre, men det lykkes ikke rigtig. – Mål og konsekvenser er ikke klare.

Til dig vil jeg tilbyde handlingshuset!


Handlingshuset er stilfuldt indrettet, det er enkelt og smukt. Alt er i sorte og hvide farver, kun brudt af smukke orkideer overalt.
Massagestolen kan synkroniseres med den musik du hører, så massagen ændrer sig efter musikken. Saunaen og oasen med italienske liggestole lægger op til dialog.

Handlingshuset har en terasse og udsigt, der er helt speciel. Du er tæt på naturen, tæt på havet og du vil hurtigt føle fremdrift. Vi flytter fokus fra problemerne til HVAD gør vi ved det! – NU skal der handles!


8-10:
Til dig vil jeg tilbyde wellnesshuset!
Du har det godt, der er styr på hverdagen, job og familie og venner.
Du trænger sådan set bare til forkælelse, fordybelse og ro til at nyde din partner – uden forstyrrelser!

Wellnesshuset har plads til begejstring! Stor stue med havudsigt, lækkert køkken med alle moderne faciliteter, suite med flot seng, dobbeltdyne, boblebad med havudsigt, infrarød sauna og stjernehimmel. Dette hus er en oplevelse for sig.

Det er en belønning, en gave, en kærlighedserklæring!
Et ophold i wellnesshuset kan godt lade sig gøre fra fredag til søndag, men det anbefales fra torsdag. Opholdet er incl. Massage.

Wellness huset kan også lejes til møder, temadage samt seminarer for mindre grupper, hvor det rekreative er en naturlig del af forløbet. Også her kan individuel coaching og massage indgå.



Adresse:
Flensborg Fjord.
Huset udlejes efter aftale

Kontakt:
LGP-Consult
Lisbeth G. Petersen
IllerStrandvej 10
6310 Broager

Telefon: 74 44 23 75
Telefax: 74 44 97 10
Mobil: 40 11 06 59

Web: www.lgp-consult.dk
Email: lisbeth@lgp-consult.dk

Link:
Læs mere om huset her!



Region Syddanmark


Lokation:
Sønderborg
Kapacitet: 10
Overnatning: 10
Forplejning: 10
Rabat: ingen
Copyright 2005 - All Rights Reserved